1. november 2008

Sæsonen sig nærmer

Så er tiden ved at være inde til at tage hul på endnu en teatersæson. Næste lørdag går det løs med stykket Hr. Møller på Camp X Aveny, Frederiksberg Allé 102. Stykket starter kl 17, så vi mødes foran teartret kl 16.40 i fuld honnør. Stykket er slut kl. 19, så vi kunne evt. finde en bid brød og måske en fadøl bagefter. For nogen af os er det jo den sidste weekend som officielt ung. Hvis folk er friske på mad bagefter, så kom med nogle nærliggende forslag.

8 kommentarer:

Ask sagde ...

Vi er da med på noget bagefter.

Vi kan jo finde en café i nærheden, det må være muligt lørdag aften på Frederiksberg.

F.eks. Café Mig og Charlie på Frederiksberg Allé 98, det er jo lige om hjørnet.

Ronnie sagde ...

Teknisk set må det vel være tilnærmelsesvis overfor?

Desuden er caféen sat til salg, så måske vi kunne købe den istedet. Prisen er kun 1.200.000. Det er 150.000 per madklubmedlem... :-)

Der ligger også en La Vecchia Gastronomia Italiana på Falkoner Allé 17, som man evt. kunne overveje.

Ask sagde ...

De ligger jo begge i de lige numre, så overfor er det vel ikke.

Altså en caféburger er lige noget for mig ;-) Der er ikke noget mere dræbende end at vandre rundt en vinterkold novemberaften for at finde et sted at sidde, så ved at vælge en café er der jo både mad og mulighed for en skænk efterfølgende. Lidt som efter Anden.

Sluttie sagde ...

Der ligger en restaurant lige i nærheden, som hedder Restaurant Bjørnekælderen. Kender den ikke selv, men det ser da hyggeligt ud. Tjek evt: http://www.bjornekaelderen.dk/

Sluttie sagde ...

Den ligger i øvrigt på Frederiksberg Allé 55, når nu vi snakker om at undgå det kolde novembervejr mest muligt

Ronnie sagde ...

Det lyder som gode forslag begge. Evt. kan vi tage Mig og Charlie, skulle den så ikke være åben, kan vi prøve Bjørnekælderen.

Ask sagde ...

Lad os prøve det.

Jobbe sagde ...

Det lyder glimrende.. jeg er på